Vinoble Vejle

I Vinoble Vejle føler vi os så priviligerede over, at vores store passion for vin er blevet vores levevej. Vores enkle filosofi er, at vores kunder skal gå ud af døren og føle, at de har fået en god service og en kompetent betjening. Uanset om du er privat- eller erhvervskunde hos os, vil vi bestræbe os på, at give netop dig den bedste betjening.
Så hvis du søger specielle produkter – har spørgsmål eller ønsker en kompetent smagning privat, hos os eller på din virksomhed, så kom endelig til os.

Vi pakker dine gaver efter dine behov – og leverer gaverne fra dag til dag over hele Danmark.

Velkommen i Vinoble Vejle – hele Vejle´s vinbutik.

Jesper Rosenqvist

Jesper har levet af at spille trommer i 34 år – og som turnerende musiker har han rejst vidt omkring – ikke bare i Danmark, Norge og Sverige, men i hele Europa. Interessen for vin opstod for over 20 år siden, da han smagte en af de store Bourgogner – og fra det øjeblik var der ingen vej tilbage. Det begyndte med rejser til Frankrig, Spanien og Italien for at besøge vinproducenter – og i 2008 grundlagde han sammen med sin kone Lene deres eget firma Celavin, som primært importerede vin fra Bourgogne og Mosel. Jesper har endvidere rejst i Sydamerika, hvor han har skrevet artikler om vinproduktion til Vinbladet.

Jobbet som professionel musiker fortsatte med vinen som hobby, men da Jesper i januar 2014 måtte indstille sin karriere af helbredsmæssige årsager, var valget ikke så svært. Så da muligheden for at overtage Vinoble i Vejle opstod, slog han sammen med Lene til og købte butikken. Tidligere var musikkens hans arbejde og vinen hans hobby – nu er det omvendt.

Jespers foretrukne vine er fra Bourgogne, Champagne, Mosel, Rhone og Norditalien.

Lene Nygaard Rosenqvist

Lenes interesse for vin startede længe før, hun mødte Jesper. Allerede i en ung alder grundlagde Lene sit motto: ” Livet er for kort til dårlig vin ” og hun har da også sat sit præg på diverse vinkort i sit tidligere erhverv som kok. Af samme grund, er vin og mad en stor passion for Lene, så er du i tvivl om sammensætning af vin til mad, så kom ind i butikken og spørg Lene.

Lene er til vine fra Bourgogne, Champagne, Mosel, Bordeaux og Norditalien.